Continue er et nyt, feminint modebrand, der blev etableret i juni 2017.
Deres filosofi er at forene hurtighed i design og produktion med nærhed til markedet. Derved kan de løbende tilpasse deres kollektioner til den hastigt omskiftelige virkelighed, der hersker i modebranchen i dag.
For de traditionelle sæsoner eksisterer ikke længere. De er erstattet af flere mindre kollektioner hen over året, der lanceres i takt med, at nye trends og tendenser bryder igennem i markedet.
Continue henvender sig til den modebevidste kvinde, der har en blød, feminin stil. Hun følger med og tilpasser sig løbende moden. Derved kommer de nyeste internationale tendenser og den bevægelighed, der afspejles i den aktuelle mode, altid til udtryk i det samlede billede.